logo hvid

Nye tendenser på julemenuen

no message here

 

Julen har bragt velsignet mad

Duften af sprødt sværd fra flæskestegen. Den let brændte duft fra de brunede kartofler. Sildemaden med karrysalaten og grønlangkålen - retterne som ikke rankerer højest på popularitetslisten uden for juletiden, men som alligevel smager meget godt de få gange om året, vi spiser disse det.  

Sikke en Gudsvelsignelse af mad, lyder det en gammel julesang. De fleste vil sikkert kunne nikke genkendende til denne sætning, for hvad er mere julet og mere dansk end at samles omkring bordet over en klassisk julefrokost?  

Vi elsker i Danmark traditioner. Der er noget specielt og noget trygt ved, at tingene er som de plejer at være. De færreste kunne forestille sig, at kartoflerne blevet erstattet med rodfrugtmos, eller at rødkålen blev skiftet ud med en rødbede eller en frisk rødkålssalat. Julen ser ud til at være den tid på året, hvor vi tillader os at synde lidt, for vi ved jo godt, at klassisk julemad ikke er sundt, men fordi det er jul, så må vi godt. December - syndens tid. 

Økologi, vegetarmad og internationalt julekøkken

Alligevel er det muligt at se en ændring af tendenserne på julemad. Især den yngre generation efterspørger i højere grad de mere atypiske juleretter. Fremtidens jul byder på mere fedtfattige retter og økologi og især er det mere og mere det internationale julekøkken, der frister.

 Dette har madeksperten Bill fra Casserole erfaret:

 “Der er en tendens til, at julefrokosterne ændrer sig. Den ældre generation vil gerne bevare det mere traditionelle. Den midaldrende generation vil gerne have det klassiske, men på en lidt nyere måde og den yngre generation ønsker at undersøge, hvad en klassisk jul er madmæssigt andre steder af verden”.

 Han påpeger også, at tendensen i julefrokosterne kan spores tilbage til, at folk i højere grad udvikler allergier og bliver vegetarer:  

 “Der bliver flere og flere allergikere og vegetarer. Folk bliver mere og mere bevidste om, at vi ikke bare skal fylde os med ting, uden at der er en balance i, hvad vi spiser.“

 David, som er køkkenchef i Kokkeriet, støtter Bill i denne pointe:

 “Folk er blevet meget mere indstillede på at prøve noget nyt og anderledes i julen, det er der ingen tvivl om, og det er en tendens, der har været nogle år”

Det er svært at forestille sig en jul helt uden flæskesteg og brunede kartofler, så uanset om du vælger at bevare traditionerne eller forsvare madfusionerne i julen, så ønsker Madbutler alle en rigtig glædelig julefrokost!

 

-->