logo hvid

Har du styr på konfirmationsplanlægningen?

3. Mar 2017 Af Simon Bowall Guides


Vend tilbage til blog forsiden

En tjekliste til planlægning af en konfirmation


Foråret med lysere og lunere tider nærmer sig, og det betyder også at sæsonen for konfirmationer snart er over os. Denne festlige begivenhed og fejring af konfirmanten, som træder ind i de voksnes rækker, hører til en af de større livsbegivenheder. Netop da konfirmationen er en større begivenhed kan det også betyde, at det er en større fest der skal arrangeres. 

Madbutler hjælper dig med en lille tjekliste til konfirmationsplanlægningen.  

Dato for konfirmationens afholdelse
Som det første, er selvfølgelig at få klarlagt, hvilken dato konfirmationen skal finde sted, samt i hvilken kirke og tidspunkt.

Lokation
Dernæst er det at få styr på, om konfirmationen skal afholdes ude eller hjemme. Det er en rigtig god idé at være ude i god tid i forhold til leje af lokale. Så man kan få det man helst kunne tænke sig, da der nemlig kan være rift om dem i denne højsæson. Hvis det holdes hjemme, så er det vigtigt at gennemgå om der er brug for leje af telt, borde, stole og service.

Udsende invitationer
Gæsterne skal inviteres. Når lokationen er fastlagt kan der udsendes invitationer med helt præcise steder og tidspunkter.

Styr på maden
Til at starte med er det at finde ud af, hvad I har lyst til af mad, og om der er præferencer for menu/buffet eller om konfirmanten har et tema, som maden skal inkluderes i? Der er rigtig mange forskellige catering muligheder, og det kan være svært at danne sig et ordentlig overblik. Her på Madbutler kan du nemt og hurtigt få et overblik over hvad du kan få og af hvem, du vil enten kunne benytte dig af Få tre tilbud eller Find selv menu

At få catering er det mere oplagte valg til en større begivenhed som en konfirmation, men det er også muligt at lave maden selv. Det er mere tidskrævende og planlægning er meget vigtig, når der både skal findes på, handles ind og tilberedes. 

Få styr på tøjet
At få styr på konfirmantens tøj er også vigtigt at have i tankerne hurtigt, da det ikke mindst kan være en lang proces dels i forhold til at finde det helt rigtige, men også hvis der er behov for at det skal tilpasses. 

Bordplan og pynt
Vigtigt er det også at få styr på bordplanen, og ikke undervurdere tidsaspektet i dette. Det kan meget nemt tage længere tid end man forventer. I forbindelse med bordplanen er det oplagt at indtænke pynt, samt om disse to eventuelt kan inkorporeres. 

Taler og underholdning
Planlægge og få udarbejdet en plan over de forskellige taler og indslag til underholdning der vil være i løbet af dagen.

Nyd dagen sammen
Sidst men ikke mindst er det vigtigt at nyde dagen sammen og rigtig få fejret konfirmanten.


Rigtig god fornøjelse og god konfirmationsfest! 

 

-->